SFO sommerlejr
I over 30 år er vor årlige sommerlejr i SFO’en gået til Bjørneborg på Nord Mors. Vi er afsted i uge 31 af skolernes sommerferie.
En dag på lejren
Vi står op ved 8 tiden og spiser morgenmad, derefter er der lejraktiviteter, så som strandtur, sejlture i vores båd, fodbold, skrive hjem, hygge på sovesalen, samle brænde til aftenenes bål, osv. Klokken ca. 10 kommer dagens post, og vi samles til saft, ved 12 tiden er der frokost.
Eftermiddagsdrik kl. 15
Klokken 15 samles vi igen til eftermiddagsdrik, og aftensmaden spises ved 18 tiden. Børnene er delt i spisegrupper med den samme voksne hele ugen.
Slikbod
Når vi har ryddet af bordene, åbner vores egen slikbod. Traditionen er så, at vi samles til lejrbål med sang og musik samt historier. Solnedgangen nydes ligeledes.